Vilkår ved billetkøb
Medlemskab - blot en god ide!
Pr. 1. august 2015 er der ikke længere krav om medlemskab til Musikklubben Elværket, for at kunne deltage i vores arrangementer. Alle med gyldig billet, vil derfor uden ekstra omkostninger eller adgangskrav kunne komme ind til koncerten. Men som medlem får du en række rettigheder og fordele udover at du bakker op om et fantastisk spillested. Se hvordan du bliver medlem her...
Handelsbetingelser
Efter køb kan du ikke få din billet refunderet, eller fortryde købet. Har du bestilt en forkert type, vil du kunne få refunderet differencen eller blive påkrævet ekstra ved for lidt betalt. Ved aflysning refunderes prisen for købte billetter. Hvis du har anvendt et betalingskort, som betalingsmiddel refunderes billetterne automatisk og beløbet indsættes på din konto hurtigst muligt. Hvis arrangementet er købt kontant, skal du henvende dig til os for at få beløbet refunderet.
Du kan læse mere om handelsbetingelser hos Ticketmaster her...
Forsøg på svindel med billetter
Som køber er du ansvarlig for at opbevare billetten forsvarligt og sikre den mod kopiering. Bliver din billet væk, eller har du mistanke om at billetten er kopieret, skal du straks kontakte os, så vi kan annullere billetterne og sende dig nogle nye med unik stregkode og billetnummer. Selvom du altid kan skrive en ny billet ud, vil du blive nægtet adgang til arrangementet, hvis en anden person med samme billetnummer er kommet ind før dig. Billetten virker kun én gang, og ethvert forsøg på misbrug eller forfalskning vil blive betragtet som dokumentfalsk og anmeldt til politiet.