Referat // Generalforsamling

Referat fra ordinær generalforsamling i MUSIKKLUBBEN ELVÆRKET torsdag den 24. september 2026 kl. 19.00 på Elværket, Gasværksvej 9.
Der deltog 25 stemmeberettigede og 5 ikke-stemmeberettiget
-
Valg af dirigent.
Jan Andersen blev valgt og konstaterede at GF var indkaldt rettidig og at dagsorden var iflg. Vedtægterne. -
Valg af referent og mindst 2 stemmetællere.
Referent: Ditte Juhl
Stemmetællere: Sune Messmann & Henning Askholm -
Formand Martin Krøyer aflægger beretning til godkendelse
Først og fremmest tak til jer som er mødt op i dag, det er jo i dag de frivillige og måske andre udefrakommende kigger forbi, for at høre om hvordan det går.
Sidste sæson gennemførte vi 24 koncerter – 26 koncerter sæsonen før. Vi har solgt 6683 billetter i sæsonen 25/26 – dog 9264 billetter i sæsonen før 24/25. Der var også 2 koncerter mere.
I baren har vi omsat for kr. 747k – 23K mere end sæsonen før. Flot må jeg sige, dog har der jo været 2 koncerter mindre, men vi havde også en sommerkoncert som gav en del.
Selve regnskabet kommer Heidi ind på, men hvor har vi gjort det godt igen.
Mads har året igennem serviceret os fra det Nordjyske og gjort en kæmpe indsats for at få dette til at fungere. Det sætter vi stor pris på. Tak for det Mads. Mads har valgt at skulle passe på sig selv, og har derfor valgt at stoppe som webmaster. Vi har i foråret søgt efter en afløser for Mads, og her kommer Anders ind i billedet, som er blevet vores nye webmaster. Anders er i gang og vi ser frem til samarbejdet. Der er stadig noget oplæring i vores systemer som skal på plads, men det kommer der løbende.
Sæsonen har budt på lidt sjovt til kunstnerne. Ved udsolgte koncerter har den også stået på islagkage til kunstnerne. Tak til Søren for dit kreative input.
Sidste sæson har vi brugt en del tid på at lave en håndbog for Musikklubben, den ligger på CrewPlan under Intranet, den er klart stadig værd at læse.
Desværre blev det ikke til nogen jobberfest sidste sæson, vi var desværre for sent ude med en dato til huset, som var optaget, så vi fik en dato i kommende sæson, den 19. sept. 2026. Altså lige afholdt og tak til festudvalget for det.
Bosserbar blev det til to gange. Dog desværre med få fremmødte.
Vi har prøvet i to hele år nu, hvor vi kun tælle op efter koncerterne herefter kommer enten Martin eller Heidi dagen efter for at taste det sidste ind i computeren. Det er gået meget nemmere, da friske øjne ser bedre. Det fortsætter vi med fremover. Dog har vores nye webmaster kigget på vores systemer og vi ser frem til en anden mulighed.
Vores aftale med United Tickets, kører godt. De yder 100% mere service end Ticketmaster, hvor er det dejligt.
Vi har også i år indgået et samarbejde med jazzklubben, sidesporet, Strandparken, kommunen og kulturskolen omkring Sankt Hans, vejret var meget bedre end sidste år og koncerten med Smukke Møller blev afholdt.
Sommerkoncert med Sidesporet blev en realitet og løb af staben sidste år i august, alt i alt gik det fint. Vi var også enige om atvi ikke skulle gøre det igen. Samme konklusion kom sidesporet med.
Porten er lavet og virker, dog er den mega tung, men hvor er det fedt at vi nu kan køre produktionen lige ind på scenen.
Bar projekt med nødudgang kører stadig, det var meningen at det også skulle have været lavet her i sommers, sådan forstod jeg det, men vi var ikke heldige i denne omgang, bare det ikke tager 7 år mere før der sker noget! At skulle have lavet noget i samarbejde med kommunen tager alt for mange år.
Projekt rig har nu stået på et års tid, vores rig er samlet i en stor firkant med 4 kraner i hvert hjørne, det betyder at måden den er samlet på, gør at en kran skal kunne holde det hele, så hvad der kan sidde i sådan en rig, er meget begrænset. Derfor et kæmpe ønske om at lave det om. Vi har søgt kommunen om en del penge til dette projekt og det kommer med i næste pulje i starten af 2027, så må vi se. Vi, næstformand og jeg har været på fond kursus og svaret fra fonde er at det er at Elværket er jo et kommunehus og derfor skal vi rette vores ansøgning der, så afslag er det blevet til en del gange. Vi kæmper videre.
Mange opgaver er synlige for de fleste frivillige, tjansen som aftens boss, teknik med lys og lyd, crew ansvarlig. Det er der mange som ser.
Men der også mange opgaver før og efter en koncert, Crewplan, førboss, aftenens boss, koncertinfo fra bookingfirma, afstemning af regnskab efter alle koncerter, indkøb til baroptimering.
Og lige så mange opgaver imellem koncerterne og ud i fremtiden, så som booker, brugerråd, optimere lys og lydforhold, ansvarlig for diverse initiativer og grupper, kontakt til kommunen, plakatopsætning, presseskriv, Facebook og Instagram mm, nyhedsbreve, sponsorer, tøj, regnskabssystem, kontakt til United Tickets, aftensalg mm, som mange af jer sikkert ikke tænker på der er.
Inden jeg slutter helt af, vil jeg takke alle de frivillige i Musikklubben Elværket, tak for jeres indsat og engagement. Dejligt at der er så mange som støtter op omkring vores Musikklub.
Til slut vil jeg sige tak til bestyrelsen for deres indsats, og for alle de super fede timer vi har haft sammen. Tak for jer….
Spørgsmål fra de fremmødte:
Spørgsmål vedr. reparation af sal i 2028 hvorfor gør de det mens vi afholder koncerter. Vi ved at kommunen vil gøre alt for det gøres i mellemperioden hen over sommeren.
Hvordan vil vi kordinere hvornår vi afholder første koncert i efteråret. Og ja det er en opgave bestyrelsen arbejder med. Der er pt lavet 3 kontrakter i 2028 frem til sidste koncert lang fredag. Forventet start okt. 2028
Beretningen enstemmigt godkendt. -
Kasserer Heidi Reinbach aflægger det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår til godkendelse.
Regnskabet godkendt. -
Indkomne forslag
Igen indkomne forslag.
-
Fremtidigt virke til orientering og debat
Formanden har ordet.
Huset trænger til en ordentlig omgang. Gulv, toiletter, garderoben samt køkken og rig, så vi kan få noget op der vejer mere.
Aftensalg er planen at forsætte med.
Der er kommet affald sortering der er trådt i gang. De store sorteringskasser bliver fjernet fra salen og ellers forsætter vi med de grønne affald ”spande” da der kun er plast i.
Hvordan vi gør med lime skive mm taler bestyrelsen med huset om.
Der bliver købt nye mapper der skal nye labels på mm, til dagens opgaver og sorteres i dem.
Medlemskab bliver der kigget på om vi kan/skal ændre på en ny måde at håndtere det på.
Forslag fra salen om at der gås en ekstra runde ude for at gøre det pænt. Dette står allerede som en opgave. Måske nogle pandelamper kan indkøbes, så det nemmere at se i de mørke måneder. Forslag om at sætte en skraldespand op ude.
Ros fra medlem om at bestyrelsen kigger på om der skal ændre i måden vi har medlemskab på.
-
Valg iflg. vedtægternes § 7
a) Valg af booker for 3 år.
Søren Modin genopstiller og er GENVALGT for 3 år
b) Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 3 år.
Ditte Juhl GENVALGT for 3 år
Alex Andersen, ønsker ikke genvalg for 3 år
Derfor blev Pia Olausen valgt ind for 3 år.
c) Valg af 2 suppleanter
Suppleant - 1 år Pia Gritt Jensen
Suppleant - 1 år Anders Van Der Buchwald
-
Valg af godkendt revisor
Vi forsætter samarbejdet med Beierholm Holbæk, Havnegade 2, 4300 Holbæk.
-
Valg af 2 kritiske bilagskontrollanter
Finn Arleth er valgt
Trine Lyngby Petersen er valgt
Referent:
Diite Juhl
Dirigent:
Jan Andersen
